Julefnat - En lille bog om kravlenisser

I 2017 er det 70 år siden de første kravlenisser udkom. Det skal fejres! Jeg har skrevet en bog om kravlenissernes historie, Den hedder Julefnat - En lille bog om kravlenisser og bliver udgivet  i foråret 2017 på Kravlenisseforlaget.

Hvad er en kravlenisse?

Kravlenissen i den klassiske position i bogreolen, med flappen stukket ind under bogryggen, er fra 50'erne og tegnet af Axe Djervad.

Lad os slå det fast med det samme: Det er flappen der gør det!

En kravlenisse er i udgangspunktet en tegnet figur til udklipning, udstyret med en flap eller - som der stod i Daells Varehus' julekatalog fra 1970 - "en ombukkelig støttefod" så figuren kan placeres stabilt, under række af bøger, i billedrammer - eller hvilket som helst andet sted, hvor man synes det pynter eller underholder.

De første kravlenisser forestillede - selvfølgelig - nisser, deraf navnet! De blev udgivet i 1947 på Allianceforlaget og var tegnet af Frederik Bramming. At dén oplysning i dag er almen viden, skyldes nok først og fremmest  forfatteren Anders Hjorth-Jørgensen, der i 2014 udgav bogen Nisser her, der og alle vegne om tegnerens liv.

Ideen med den flappede nisse blev øjeblikkelig populær. I løbet af ingen tid, tog andre tegnere og forlag ideen op. Allianceforlaget forsøgte, ifg. Anders Hjorth-Jørgensens bog, at stoppe idetyveriet, ved at slæbe forlagene i retten. Det kom der ikke noget ud af. Nogen form for forsigtighed, må retssagen nu alligevel have givet anledning til, for selv om ideen spredte sig, så var det ikke alle  forlag, der i begyndelsen af 50'erne turde kalde deres kravlenisser for "kravlenisser". Betegnelsen "dekorationsnisser", "hængenisser" eller lign. dukkede op.

 

  • De - teknisk set - bedste kravlenisser er efter min mening dem, der som ovenstående, er designet med omtanke for deres placering. Nissen her, tegnet af Jørgen Clevin, inviterer åbenlyst til at blive placeret i hjørnet af en billedramme.

  • Også Frederik Bramming, kravlenissernes ophavsmand, var en mester i at tegne sine nisser på en måde, så de fremstod som interagerende med omgivelserne. Det var afgjort en del af sporten som barn, at placere dem rundt i huset, så virkningen blev så underholdende som mulig.

  • Rene Michaelis (1902-1974) var også en tegner der investerede i omtanke for nissernes placering og den humoristiske effekt af samme. Hans nisser fra 1950'erne fjoller, f.eks., ofte rundt med julepynten.

En genre i fortsat udvikling

Man kan diskutere, om disse hængeengle, tegnet under signaturen "Eva" i 50'erne, strengt taget er kravlenisser eller ej. Det mener jeg de er, også selv om motivet er engle, og ikke nisser. Det er flappen der afgør, om en figur - teknisk set - er en kravlenisse eller ej, ikke motivet. Genren har udviklet sig betydeligt siden 1947.

Der er sket meget med begrebet "kravlenisser" siden 1947. Men der er nok ikke belæg for påstande om, at de er blevet helt udkonkurreret af andre former for julestads. Det er rigtigt, at du ikke bliver præsenteret for et videre stort udvalg af kravlenisser, hvis du går ned til den lokale boghandel eller scanner hylderne med julepynt i supermarkederne. Distributionskanalerne for kravlenisser har ændret sig: I dag er det ikke boghandlene, men Internettet der er den store markedsplads. Der  bliver stadig fremstillet kravlenisser, både af professionelle tegnere, reklamebureauer og amatører og de indgår stadig som et væsenligt element af danskernes decembertraditioner.

Allerede i 50'erne kunne man få "hængeengle" som vist her foroven. I dag kan man både få "kravlesnegle" og "kravlezombier". Kravlenisser er i 2016 ikke kun hyggelig julepynt, men en bredspektret  genre, der spænder lige fra drillende parodier, over lummer herreværelseshumor til bidende ironi og satire. Også politikere må undertiden finde sig i at blive udstyret med flap og nissehue og blive kravlenisseficeret. Jeg har vist en række eksempler herunder.

Men selv hvis vi fokuserer på den klassiske udgave af kravlenisserne, er der ingen tvivl om at fænomenet stadig er en vigtig del af danskernes julebevidsthed. Især har den generelle "retrobølge" medvirket til en øget interesse: Ældre originale kralvenisser fra 50'erne, 60'erne og 70'erne er i høj kurs og nisser af kendte tegnere som Frederik Bramming, Iben Clante og Christel er eftertragtede  - især  når de dukker op som sjældne helark. De handles undertiden til priser, kun indædte samlere forstår logikken af!

© tekst: Dyveke Sijm 2016

  • Tegneren til ovenstående serie af politiske satirenisser er Morten Ingemann (1969-). Nisserne stammer fra et ark der i 2008 var et gratis tillæg til Ekstra Bladet.

  • Socialdemokratiet udgav dette ark kravlenisser i 1990. Det forestiller daværende politiske med- og modspillere, inc. Svend Auken, Mimi Stilling Jakobsen,Poul Schlüter, Uffe Elleman-Jensen og Ritt Bjerregaard. Sidst, men ikke mindst, sømandsbossen Preben Møller-Hansen i rollen som julemand, der forsøger at se forbi sit lidt flommede rensdyr i skikkelse af Mogens Glistrup. Arket er tegnet af Bob Katzenelson (1960-), som i øvrigt ikke er den eneste af de 12 Muhammedtegning tegnere, der har begået kravlenisser.

  • FOA's kampagnenisser

    På trods af nissehuerne er der langt til hyggen i disse kravlenisser, der stammer fra en kampagne FOA førte i december 2015 mod ulighed. Kravlenisserne blev, sammen med pebernødder, delt ud på togstationer landet over den 11. december. Kravlenisserne, som er tegnet af Roald Als, forestiller Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Finansminister Claus Hjort Frederiksen og LO formand Lizette Risgaard. Jeg skylder FOA's sekretariat stor tak for at sende nisserne til mig!

  • Partinisserne

    Tegnestuen MyrthueLarsen skabte i november 2015 en kravlenisseserie, de kaldte Partinisserne. Serien bestod af 9 nisser, repræsenterende folketingets partiledere. Nisserne kunne downloades gratis fra tegnestuens hjemmeside, hvor de generede god trafik, ligesom de blev flittigt delt, både på Facebook og Instagram. Af politiske kravlenisser at være hører de til i den venlige ende. Faktisk helt klassisk hyggelige i tonen. Det var med velovervejet vilje og nok også grunden til,at nogle af partilederne selv var blandt dem der delte!